Rejsebrev nr 4

Tyrkiet rejsebrev nr 4
13.11.2015

Kære læsevenner Vi skriver for vores egen skyld, men I må gerne kikke os over skulderen. Læs så meget og så lidt, som I har lyst. ok Vores dygtige chauffør Vores kompetente og engagerede rejseleder Göktuc Jeg ved snart ikke, hvor jeg skal begynde på alle de oplevelser, som denne rejse giver os. Mon ikke vi alle lovpriser Göktuc for hans viden og store entusiasme og vors chauffør for hans sikre kørsel. Det er en gave at være sammen med dem på alle måder. De gør deres  yderste for at gøre denne rejse til noget specielt. Men jeg må jo hitte ud af at begynde et eller andet sted. Uden Göktuc viden ville denne tur ikke blive husket. Det gav ikke de bedste svingninger i bussen, da jeg fik lov til at tale om det, vi kalder det armenske folkemord. Jeg vil ikke gentage, hvad jeg sagde, men henvise til litteratur om emnet. Kilde: Helle Schøler Kjær: Danske vidner til Det armenske folkemord 1915 udgivet 2010 Er en lille bog, som jeg har læst som forberedelsen af denne rejse. Desuden er et citat fra den bog. I løbet af 1915-1916 blev de fleste armeniere deporteret fra Tyrkiet og mellem 800.000 og 1,5 mill blev udryddet. Under dække af 1. verdenskrig ville de ungtyrkiske magthavere skaffe sig af med det store kristne mindretal, som igennem mere end 100 år havde givet stormagterne anledning til at blande sig i Tyrkiets indre forhold. Armenierne stod i vejen for en drøm om et muslimst tyrkisk rige, der skulle strække sig fra Europa til Indien. De magtpolitiske forhold betyder, at USA og Europa har ligeså meget brug for Tyrkiet, som Tyrkiet har for USA og Europa. Tyrkiet har ikke anerkendt udryddelsen af de mange armeniere som folkemord og derfor er det en stor hindring for, at de kan træde ind i fællesmarkedet. At det er et folkemord i FN s forstand, er der ingen tvivl om. 1985 tilsluttede FN's Menneskerettighedskommission sig en rapport, som oplistede det armenske folkemord som et af mange i det 20. århundrede og 2 år efter fulgte Europa parlamentet op med: "de tragiske begivenheder i 1915-17, der involverede de armeniere, der boede på osmannisk territorium" som folkemord defineret i forhold til FN's juridiske konvention. Begrebet folkemord blev først brugt efter 2. verdenskrig, men det betyder: Planlagt og organiseret udryddelse af bestemt befolkningsgruppe. Men Göktuc replicerede og viste, hvor meget han elsker sit Tyrkiet og det respekterer jeg fuldt ud. En af hindringerne for Tyrkiets optagelsesforhandlinger til EU er, at Tyrkiet ikke anerkender den deportation og de myrderier som folkemord. Det kan jeg jo ikke gøre for. Jeg nævnte kun de to kvinder Maria Jacobsen og Karen Jeppe, men nok så vigtigt er de indbetetninger, den danske gesandt i Konstantinopel Carl Ellis Wandel sendte til ministeriet og som foreligger i dokumentform. Men læs selv. Vi havde vist alle set frem til at besøge den underjordiske by. Sikke noget sludder, der er jo flere hundrede og kun et fåtal er fundet og 28 er åbnet for offentligheden. Har du klaustrofobi eller går dårligt, så vend om eller lad være med at gå med, sådan var advarslen, men den bed ikke på nogen af os. Alle gik vist med og det fortrød vi ikke. Tænk Zenofon havde allerede i historieværket Anabasis nævnt eksistensen af underjordiske byer, så de kendes altså fra flere århundreder før Krisi fødsel. For at få frisk luft ind blev der hugget dybe kanaler, og Göktuc nævnte, at der desuden var fundet små kanaler, som kunne bruges  til kommunikation, hvis der skulle advares mod en fare. Rundt omkring var der hugget nicher som fodertrug, og rummene havde været brugt både af dyr og mennesker. Der var en smart rulledør, som var den samme, der var foran Josef af Arimatæas grav, som blev stllet til rådighed for Jesus, så det var ren religionsundervisning. Tak. Et særligt punkt var vandforsyningen. Der var i denne 3 etagers underjordiske by 2 brønde. Man opsamlede naturligvis regnvand også. Under hele landsbyen var der underjordisk by, og de underjordiske rum bliver anvendt som forrådskamre nu om dage. I almindelighed boede folk i deres huse over jorden, men når farer nærmede sig, kunne de hurtigt forsvinde under jorden. Da vi dukkede op til jordens overflade, blev vi mødt af en kakofoni af kaglende kalkoner, som faldbød deres dukker med høj ryst. Både Else og jeg faldt for fristelsen til at købe nogle dukker, så nu får vi se, hvem der får dem!! I løbet af dagen fik vi en ekstra afstikker til en meget speciel landsby. Göktuc mente, at chaufføren først ville blive bleg, så rød i hovedet over at køre den vej. Det var en 2,5 km lang snoet grusvej op ad en bjergside, men så nåede vi en lille by med 20 indbyggere. Husene var bygget i sten og med en ejendommelig trækonstruktion. Se foto. Der var sat træbjælker på tværs, så de ragede lidt uden for murene. Jeg kan ikke forklare det ordentligt. Desuden var der en lille nyistandsat moske. Imamen var en venlig og munter mand og vores guide fortalte om Islams fem søjler. Men jeg kan ikke lade være med at tænke, at kvinderne på et eller andey tidspunkt vil gøre oprør. Det hele drejer sig om, hvad manden gør og vil. Oppe bag et gitterværk var det kvindernes plads. Selvfølgelig kan de ikke være med der, hvor mændene fordyber dig i bøn. Mon vi ville komme godt fra at bure vores kvinder inde? En sagde: Hvornår får de deres første kvindelige imam? Rundt omkring lå mange bygninger i ruin, men der havde været en tv udsendelse fra landsbyen og siden var der kommet penge, så nu var man igang med et større restaureringsarbejde. Der var kommet helt ny minaret og da vi kom ud, lød imamens sang gennem mikrofon ud over de 20 mennesker, som boede der. Lidt handel blev det også til, så om nogle år er der asfalteret vej og hotel til overnatning. Vores rejseleder viste os en gammel by, som var et særsyn for os. Og tak for det. Efter overnatning på samme hotel i Antalya, som vi boede på, da vi ankom for knap en uge siden, kørte vi til hjertet af Antalya. Undervejs passerede vi et stort område, hvor Expo 2016 skulle afholdes. Trafikken var det rene kaos. Selvom vi troede, der var 2 baner i hver retning, kom der biler og busser ovre i vores kørebane. Vi har haft en dejlig solid og rolig chauffør, så han klarede alle problemer uden skrammer. Som led i turen og for at vi kan få den så billigt, er vi nærmest tvangsindlagt til salgsbesøg. I dag først en skinforretning. Piger og mænd præsenterede skintøj på en catwalk. Jeg sad nærmest og sov. Så blev vi lovet the eller vin eller raki, når vi skulle se på varerne. Vi prøvede af al magt at undgå at købe noget -  men det mislykkedes, for Else og jeg gik ud af døren med hver vores hypersmarte skindfidus og 1000 euro fattigere. Men så er det også julegave, fødselsdagsgave og julegave næste år. Ha ha! Da vi derefter besøgte en smykke virksomhed, skyndte jeg mig at finde et exit, så jeg ikke skulle fristes en gang til. Heldigvis sagde min Elseske, at sådan nogen småting, som guldringe med diamanter, var ikke hendes stil. Pyh ha! Så gik det denne gang. " De mest værdifulde ædelstene er de stjerner,  der tændes i mine øjne, når jeg ser på dig" (Elses personlige tilføjelse) Antalya er navnet på det hellenistiske Attalia, opkaldt efter kong Attalos II fra Pergamon 159-138 f. Kr.. Paulus rejste på sin første missionsrejse efter at have været i Perge fra Attalia til Antiokia med skib. Kejser Hadrian 117-138 e. Kr. Han blev adopteret af Kejser Trajan, men der var ikke meget statsmand over ham i begyndelsen. Det var nærmest nødtvunget, Trajan udpegede ham til sin efterfølger. Hadrian var i hele din regeringstid meget græsk orienteret og gennemførte store byggerier i Athen. I hans sidste år blev han meget brutal især overfor senatet og henrettede adskillige senatorer. En anden,  Servianus, der var udset til at være hans efterfølger tvang han  til selvmord. Han beskyldte ham for at tragte efter kejsermagten, fordi han havde sendt de kongelige slaver festmad, havde sat sig i en kongelig stol ved siden af sengen og fordi han, en mand på halvfems år, havde rejst sig og gået soldaternes vagtafdeling i møde. Mange andre blev dræbt i fuld åbenhed eller baghold. På den tid døde også hustruen Sabina og man skumlede om, at Hadrian havde givet hende gift." Desuden havde han både mandlige og mange kvindelige elskere. Men under ham var der lange fredsperioder og han gennemførte mange gode love om slavernes kår og domstolene. Senatet derimod arbejdede imod ham for hans fredsbestræbelser. Nå men det er denne mand, som skulle hyldes og hædres i Antalya, da han kom på besøg i år 130 e.kr. Derfor byggede de Hadrians port. Hadrians Port, Atatürk Caddesi Den velbevarede Hadrians port er opført af romerne i 130 som en hyldest til kejseren Hadrian ved hans besøg i byen. Porten fungerede således som en slags triumfbue. At porten er så velbevaret skyldes, at bymurene senere blev bygget uden om porten og den blev først genfundet, da disse mure styrtede sammen. Porten bliver anset for at være den smukkeste i regionen Pamphylia og den er hovedsageligt opført i hvid marmor. På begge sider af porten er der opført tårne af sten. Det sydlige tårn, Julia Sancta-tårnet, skulle være tidssvarende med selve porten. Det nordlige tårns fundament er fra oldtiden, mens selve tårnet er fra seljukkernes periode. Portens placering på den brede og smukt anlagte moderne Atatürk-boulevard er spændende. Her mødes det historiske Antalya med nutidens by. Man kunne føle historiens vingesus, når man betragtede de dybe furer i brolægningen, som var skabt af tusindvis af kærrers og krigsmateriels vognhjul. Nu er porten et led i bymuren. Dagen sluttede med en laaaaaaaaang køretur på ca 3/4 time til Kemel Beach Resort, hvor vi har fået nogle fine værelser. Mon ikke dette bliver sidste brev i denne omgang. Tak for jeres medlæsen. Kærlig hilsen Else og Niels Ebbe PS Dybt begravet i historien om Hadrian tænkte Niels Ebbe ikke nærmere over min bemærkning: "Du skal være glad ved, at jeg gerne sover uden dyne." "Jamen, der er kun een dyne!" var hans kommentar, da skriverier mm var overstået og han forventningsfuld ville gå til køjs. Jeg var ved at falde sammen af latter, den smittede og vi skraldgrinede begge to - indlogeret på et værelse med balkon og kun een dyne! Håber ikke, vi forstyrrede nogens nattesøvn. Vi fik en ekstra dyne uden betræk. Senere kom endnu en dyne, da vi efterlyste et dynebetræk, men vi skal nu nok sove godt alligevel. Kærlig hilsen endnu engang fra Niels Ebbe og Else Med kærlig hilsen Niels Ebbe, www.nhuus.de Telefon 0049 461 14 68 44 72 eller mobil 0049 176 76 53 84 25 Dansk mobil 0045 25 75 22 26

Rejsebrev nr 3

Tyrkiet Rejsebrev nr 3
10.11.2015

Tyrkiet rejsebrev nr 3 Kære læsere Morgenmad i hotel Ramada Landskabet her omkring Göreme er så enestående, at det ikke findes noget andet sted i verden. Overalt ser vi tuf-klipper stikke op over terrænet. Vi besøgte Ortahisar og klippehulerne, som havde været boliger. De var stærkt forsømte eller ødelagte.  Med fare for sit liv står vores guide og fortæller levende om køer og okser, der drøner gennem gaderne. År tilbage havde der været to erhverv. Hyrder og bønder. Guiden fortalte, at når køerne og okserne skulle hjem fra marken, så drønede de igennem de små gader og vidste lige præcis, hvor de hørte hjemme. I dag er der næsten ingen hyrder og bønder mere. Det hele er turisme. I øvrigt var der flag på halv et sted. Anledningen var, at Mustafa Kemal Atatyrk (tyrkernes fader) var død på denne dag i 1938. Göktuc, vores guide fortalte, at alle børn fik lært at ære Atatyrk, fordi han gennemførte en masse reformer, som havde betydet, at Tyrkiet var blevet til en moderne stat med vestlige værdier. Han indførte kvindernes valgret, at kvinderne holdt op med at bruge slør og brugte vestlig klædedragt. Selv klædte han sig som en vesterlænding. Han indførte også det latinske alfabet. Vores guide lagde ikke skjul på, at den udvikling var blevet bremset af den nuværende regering med Erdogan i spidsen. Han håbede at de unge mennesker ville tage ved lære af alt det de hørte om Atatyrk. Selvom byen så ud til at være meget forsømt, mente han, at selv dårlige huse i dag blev solgt for 100.000 euro. Det hang sådan sammen, at der var investorer, som opkøbte nogle af de gamle boliger for, som vores guide sagde, der var ingen steder i verden, hvor man hver dag kunne se i 100-vis af balloner svæve hen over himlen, og desuden kunne foretage interessante vandreture i omegnen. En ting mere ville han fortælle. Når en familie købte et stykke jord rundt om huset, så plantede de et hegn af popler rundt om. Når de fik børn, voksede popler og børn op sammen og blev store. Efterhånden som alt voksede, børn og popler, så kom den dag, da de nu voksne børn skulle giftes og alle poplerne blev fældet. På den måde var der penge til brylluppet. Kokonerne fra silkesommerfugle larverne kan danne en silketråd på 1 km Vi besøgte en tæppefabrik og nogle af gæsterne købte tæpper. De kvinder, der sidder og knytter tæpper, arbejder meget koncentreret og de kan lave et tæppe på 1 kv m på lidt over et år, et tæppe med 10x10 dobbeltknuder pr kv cm. Sælgerne lagde ikke skjul på, at det drejede sig om at sælge. Massevis af tæpper blev rullet ud på gulvet og salgstalerne begyndte. Vi var lidt nysgerrige efter at finde ud af, om priserne på silke på silke Hereke tæpperne var de samme som for 2 år siden. Det viste sig, at det kostede for 1,2 kvm tæppe, 6.500 euro, ca samme pris, som de kostede dengang. Vi afslog dog at købe. Men den ene efter den anden kom for at få os til at købe. Til sidst kom den øverste direktør for at høre, hvad der var gået galt. Jo, de kan deres metier de tæppehandlere. Fra byen Gavucin, dom kollapsede 1956. Øverst tv ses indgangen til kirken, der blev stald Göktuc viser krybben Om eftermiddagen besøgte vi en by, Gavusin, om i 1956 var kollapset. Tilbage stod en høj tufklippe og når man ad stejle trapper og stier kom helt op der, hvor byen havde været, var der en kirke. Den havde muslimene jo ikke brug for, så de havde hugget render ud til ædetrug og lavet kirken om til en stald. Jeg tænkte på, at måske var det ikke så dårligt endda, for Jesus fødtes jo i en stald. På væggene var der kalkmalerier, hvor alle ansigter var kradset ud af muslimerne, fordi de ikke må gøre sig noget billede og for at sjælen kan forlade den person, som billedet viser. Det gælder i alle kirkerne, vi har besøgt, at ansigterne er ødelagt.  Vores guide kendte en krammekone der. Alle, som passerede hende, fik et kram. Ved hendes salgsbod var der en lejlighed. Vi fik lov til at gå gennem den, kikke ind i hendes private stuer og ud på den anden side, så vi kunne gå hjem ad en anden vej end ved opstigningen. Sidst på dagen besøgte vi et keramik værksted. Der var ikke noget, vi lod os friste af. I byen Uchisar fik vi et kvarter til at udforske hulebeboelser og en kirke. Jeg fandt en lille bitte kirke, som var indrettet i en keglestub. Duk hovedet godt for at komme ind, i den ene ende af et rum på 4-5 m var der en lille forhøjning, det var vist derfra præsten talte og i den anden ende var der puder og faldefærdige stole. Der var tæpper på gulvet. På væggen hang der nogle ikonagtige billeder i metal. Det var alt. Lige nu er gruppen inde og se dervisher danse. Vi har sammen med 8-10 andre valgt det fra. Vi har fået lov til at sidde varmt og godt i bussen den timestid der går, medens showet forevises. I morgen går turen tilbage til Antalya og undervejs besøger vi en underjordisk by.  Jeg har desuden fået lov til, at fortælle om det armenske folkemord, som netop i år er blevet mindet den 24/4 på 100 årsdagen. Med kærlig hilsen Else og Niels Ebbe, www.nhuus.de

Rejsebrev nr 2

Tyrkiet rejsebrev nr 2 9. 11. 2015

Se ballon video her 

Kære læsere

Her gik jeg og troede, at der ikke ville blive så meget at skrive om, men der må jeg tro om igen. Vi har på 3 dage oplevet så meget at jeg næsten ikke ved hvor jeg skal begynde.

Vi er i en dejlig rejsegruppe md en pragtfuld guide. Den første aften spurgte vi ham, hvad han hed, og svaret var st det var så svært, at han hellere ville vente med at sige det til vi havde sovet. Han hedder Göktuc, det betyder himmelhjælp. Han taler svensk, men vi har inte svårigheter med st forstå honom.

Nå men jeg vil dukke lige ned i det sidste vi har oplevet i formiddag. Vi bor i Kapadokien, en provins, som også kendes fra NT. Vi er lige i den mest spændende del i Göreme.

Vores Guide satte sig på nogle fliser med et lille kort foran si over området. Der var for 60 mill. År siden 3 vulkaner som var aktive når de udspyede lava bredte det sig mod øst og vest 100 km og mod syd og nord 50 km der kom både lava eller tufsten og basalt. De to stenarter har meget forskellig forvitringsgrad, har forskellig hårdhed. De ligger i lag. Tuf nedbrydes hurtigere end basalt. Når så tuflaget gennem mill. Af år bliver nedbrudt er basaltlaget tilbage. Derfor opstår nogle tufkegler med en basalt klump ovenpå

Så mærkeligt har naturen lavet spændende skulturer. 

F. Eks. De tre søstre

Mange steder har fortidens folk lavet huler i tufstenen og boet der

Tufsten kan også være pimpsten med en masse små huller i. Sidst i dag kom vi til de hulekirker som er mere end 1000 år gamle. I dem er der kalkmalerier, som stammer helt tilbage til 900 tallet og er uhyre velbevarede. 

Da jeg besøgte Göreme 1966 på vej til Jerusalem i en 2 cv husker jeg særligt dette billede. jesus føres til Golgatha med et reb om halsen. Den oplysning findes ikke i vores evangelier, men i det apokryffe Jacobs evangelium, som vist nok er blevet fundet i Indien. Men det har altså også været kendt og brugt i  de ældste kristne menigheder i Kapadokien. Vi bevæger os igennem de egne, hvor Paulus grundlagde de ældste ikke jødiske menigheder. På apostelmødet år 45 efter Kr. f. blev det bestemt, st hedninger ikke først ved omskærelse skulle blive jøder førend de blev kristne. Nej hedninger kunne ved dåb blive kristne, men de skulle i følge  vedtagelsen i Jerusalem afholde sig fra at spise offerkød og også afholde sig fra utugt. Det var det møde, der legitimerede, at Paulus kunne missionere i Lilleasien ja og i Europa i Fillippi og Athen.

Vi har bevæget os igennem de øde og vilde egne, som Paulus på sine store missionsrejser kom igennem. Det vækker min store beundring, at han har tålt alle rejsens strabadser og endda blev fængslet både i Ikonium og andre byer, fordi han prædikede i synagoger og blev anklaget af jøderne for bespottelse.

Jeg mangler endnu at beskrive vores ballontur

Sådan lå ballonerne hen ad jorden førend vi steg ombord i kurven

Efter endt tur landede vi på laddet af en trailer. Og så var der champagne og hjemmebragt kage fra brugsen.

Fortiden.

Efter de 500 km fra Antalya til hotel Ramada tæt ved Göreme var vi fremme ca 19. På turen havde vi besøgt 1300 tals digteren Metlanas museum og et stort Karavanseraille.

Vi fik at vide, at vi, der ville på ballontur blev vækket kl, hold jer nu fast 4:55, med afhentning 5:15. 

Men jeg siger jer. Det blev en fantastisk oplevelse. Vi så balloner blivet pustet op med varmluft fra gas og vi blev putter i en kurv, som i midten havde plads til ballonskibberen og i hver ende 2 celler med plads til 5 i hver. Vi var 20 i alt.

Så gav vores skipper gas og ballonen hævede sig fra jorden og svævede højere og højere op.

Vi fløg hen over dybe tufstenskløfter og skipperen sænkede ballonen elegandt helt ned i bunden, så man næsten skrabede hen ad små buske. Så lod han atter ballonen stiget op lige foran en stejl klippe til først 400 m højde siden 700 m højde, for til sidst at gå ned igen i en rosen farvet spalte. Der var mange andre balloner i luften, ja der var 100 på en gang i farvestrålende skærme.

Man ser her ilden fra gasflammen

Når han ikke brugte gassen var der en fantastisk stilhed. Else og jeg kunne få helt tårer i øjnene over at få lov til at have en så stor oplevelse sammen. 

Jeg spurgte skipperen hvor vi skulle lande, og svaret var, at det vidste han ikke. Han kommunikerede med sit mandskab på jorden om det. Vi så nogle firehjulstrækkere med en trailer bagved køre rundt dernede. Vi så også at en ballonskipper satte kondolen lige ned på sine hjælperes trailer. Det skulle vi også. Vi svævede som vinden blæste og jeg beundrer vores skipper for han dalede lige ned på laddet, der hvor han havde dirigeret sine folk hen. 

Denne oplevelser overskygger langt vores helikopter tur over Gran Canyon. Det var ubeskriveligt smukt og på intet tidspunkt følte man sig usikker. Det kan anbefales. Turen varede fra afhentning kl 5:15 til 8 og kostede 150 euro. Det er nogen af de bedste penge vi har givet ud

Med kærlig hilsen Else og Niels Ebbe, www.nhuus.de

Telefon 0049 461 14 68 44 72 eller mobil 0049 176 76 53 84 25

Dansk mobil 0045 25 75 22 26

Rejsebrev nr 1 Intro

Tyrkiet Rejsebrev nr 1

Kære rejsevenner




Fra på lørdag 7. 11 til 14.11 er vi på rejse i Tyrkiet. Turen går fra København til Antalya og derfra over Konya til Kapadokien, hvor vi bl. a. skal besøge hulekirker.




Hvis der bliver noget at skrive om, sender vi et par rejsebreve.

Ønsker nogen ikke at modtage dem, så send os blot en mail.


Med kærlig hilsen Else og Niels Ebbe